Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Bioanalytiker

Professionsbachelor

Vil du finde svarene, når sygdom skal forebygges og behandles? Og elsker du kemi og biologi? Så er bioanalytikeruddannelsen noget for dig.

Bliv en afgørende medspiller i jagten på den bedste behandling

Vil du finde svarene, når sygdom skal forebygges og behandles? Og elsker du kemi og biologi? Så er bioanalytikeruddannelsen noget for dig.

Bioanalytikere har en yderst vigtig opgave på landets sygehuse og hos forskningslaboratorier. Som bioanalytiker er det blandt andet dig, der leverer de vigtige prøveresultater, når lægen skal stille en diagnose og finde den rette behandling.

Du lærer at lave afgørende analyser

På bioanalytikeruddannelsen lærer du at analysere alt fra blodprøver til bakteriedyrkning, skanninger og hjertekardiogrammer, som bruges i forbindelse med hjerteundersøgelser.

Du lærer også, hvordan svarene fra analyserne kan bruges til at stille den rette diagnose eller være med til at forebygge og behandle sygdomme.

En uddannelse tæt på dit kommende job

Uddannelsen er meget tæt på det arbejdsliv, der venter dig som uddannet bioanalytiker.

I løbet af uddannelsen har du 12 måneders praktik, og en væsentlig del af din undervisning foregår i uddannelsens laboratorie.

Uddannelsens opbygning

På bioanalytikeruddannelsen lærer du både at analysere prøver og om sammenhængene mellem analysesvar og sygdomme.

Bioanalytikeruddannelsen er bygget op over 7 semestre med hvert deres selvstændige tema.

På uddannelsen har du både teoretisk og praktisk undervisning i laboratorier.

Den vekslen der er mellem teori og praksis skal forberede dig til det, du arbejder med i praktikken.

Du lærer at analysere alt fra bakterier til organer

Fagene bioanalyse, biomedicin og bioanalytisk diagnostik fylder mere end halvdelen af uddannelsen.

Her lærer du at analysere biologiske prøver som blod, celler, væv, organer, DNA og bakterier.

Du lærer også om sammenhænge mellem analysesvar og sygdomme. Det er relevant i forhold til at stille diagnoser, behandle og forebygge.

I fagområdet arbejder du også med arbejdsmiljø, sikkerhed og hygiejne.

Fag på bioanalytikeruddannelsen

En lang række fag supplerer hinanden i relation til de temaer, der arbejdes med på uddannelsens 7 semestre.

Bioanalytikeruddannelsen er bygget op omkring 4 fagområder:

  • Sundhedsvidenskabelige fag.
  • Naturvidenskabelig fag.
  • Samfundsvidenskabelige fag.
  • Humanistiske fag.

Sundhedsvidenskabelige fag omfatter fagene:

  • Bioanalyse.
  • Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
  • Bioanalytisk diagnostik.
  • Biomedicin.
  • Folkesundhedsvidenskab.
  • Praksisinnovation og entreprenørskab.

Naturvidenskabelige fag omfatter fagene:

  • Laboratoriemedicinske undersøgelser.
  • Analyser.
  • Biostatistik.
  • Humanbiologi.
  • Molekylærbiologi.
  • Teknologisk innovation.

Samfundsvidenskabelige fag omfatter fx fagene:

  • Jura.
  • Organisation og ledelse.
  • Socialpsykologi og samarbejde.
  • Sundhedsøkonomi.

Humanistiske fag omfatter:

  • Kommunikation.
  • Etik.
  • Fagetik.

Bachelorprojekt

Uddannelsen slutter med et bachelorprojekt, der blandt andet indeholder anvendelse af anerkendte forskningsmetoder.

Bachelorprojekterne tager ligeledes afsæt i praksis. Ofte omhandler bachelorprojekterne kvalitetsudvikling eller opsætning og afprøvning af nye metoder, men de kan også være pilotprojekter, der går forud for et egentligt forskningsarbejde.

Internationale muligheder

Du kan både komme på praktik- og studieophold i udlandet i forbindelse med, at du tager bioanalytikeruddannelsen.

På bioanalytikeruddannelsen kan du rejse ud i din studietid på 2 måder:

  • En praktikperiode i udlandet.
  • Et studieophold ved en europæisk uddannelsesinstitution.

Et udlandsophold kan vare et helt semester.

Hvis du vil, kan du tage ud flere gange og til forskellige steder i løbet af uddannelsen.

Bioanalytikeruddannelsen kan hjælpe dig til en plads i udlandet hos en af vores partnerinstitutioner.

Mange studerende vælger også at arrangere deres udlandsophold selv. Her kan du få råd og vejledning fra Bioanalytikeruddannelsen i Odenses internationale koordinator.

SU med til udlandet

Du kan tage din SU med under dit udlandsophold. Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier – alt efter hvor du rejser hen.

Råd og vejledning hos international koordinator

Vores internationale koordinator, Charlotte Birk Olsen, har selv masser af erfaring med at arbejde i udlandet som bioanalytiker. Hun står klar til at øse ud af sin erfaring og give dig gode råd med på vejen.

UCL’s strategi for internationalisering

Internationalisering er et strategisk indsatsområde for UCL’s sundhedsuddannelser.

Du kan læse mere om strategien i Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.

Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.

Praktik

Alle studerende på UCL’s bioanalytikeruddannelse er sikret praktikplads. Uddannelsen byder på 12 måneders praktik.

Bioanalytikerddannelsen byder på i alt 12 måneders praktik fordelt på flere forløb:

  • Første år har du 2 praktikforløb på ca. 5 uger og 1 uge.
  • Andet år har du 2 praktikforløb på ca. 1 og 20 uger.
  • Tredje år har du 2 praktikforløb på ca. 7 og 13 uger.

På sidste semester er du tilknyttet praksis i 3-4 uger.

Du får tildelt dit første praktiksted. Fra og med 4. semester får du mulighed for at ønske, hvilke specialer du gerne vil lære nærmere at kende.

Du specialiserer dig i 2-3 laboratoriespecialer

I forbindelse med praktikken skal du specialisere dig inden for 2-3 laboratoriespecialer.

Dermed kan du tone din uddannelse afhængig af, om du gerne vil have et job med meget patientkontakt, eller du vil koncentrere dig om laboratoriearbejdet.

Der er mulighed for praktikophold inden for 6 laboratoriemedicinskespecialer:

  • Klinisk biokemi.
  • Klinisk immunologi.
  • Klinisk mikrobiologi.
  • Klinisk patologi.
  • Klinisk fysiologi og nuclearmedicin.
  • Klinisk neurofysiologi.

Du kan læse mere om de 6 specialer under afsnittet Job og videreuddannelse.

Hvor kan jeg komme i praktik?

Praktikken finder sted på sygehuslaboratorier på Odense Universitetshospital eller Svendborg Sygehus. Bioanalytikerstuderende kan komme i praktik på:

  • Klinisk biokemisk afdeling (Svendborg).
  • Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi (Odense).
  • Afdeling for Klinisk Patologi (Odense).
  • Klinisk immunologisk afdeling (Odense).
  • Klinisk mikrobiologisk afdeling (Odense).
  • Nuklearmedicinsk afdeling (Odense).
  • Klinisk Neurofysiologisk Afsnit (Odense).

Alle studerende kommer i praktik på en klinisk biokemisk afdeling i løbet af uddannelsen.

I sidste del af uddannelsen har du også mulighed for at komme i praktik andre steder. Du kan fx komme i praktik i en lægepraksis eller på et veterinærhospital. Hvis du er opsøgende kan der også være andre muligheder.

Hvad skal jeg lave i praktikken?

Kontakten med patienter kan være enten kortvarig for at tage en blodprøve eller længerevarende, hvis du skal udføre en undersøgelse på patienten.

Her er nogle eksempler på hvad, du kan komme til at arbejde med i praktikforløbene.

  • Fra patientprøve til analyse og svarafgivelse til den behandlende afdeling.
  • Fra patientmodtagelse til udførelse af patientundersøgelse og afslutning af undersøgelse.
  • Kvalitetssikring af analyser og undersøgelser, så man kan stole på resultaterne.
  • Fra donormodtagelse til tapning af blod og fra fremstilling af blodkomponenter til klargøring af blod til blodtransfusion.

Hvorfor skal jeg i praktik?

Praktikken er en vigtig del af bioanalytikerudddannelsen. Det er her, du for alvor prøver teori og færdigheder af i praksis og kommer tæt på patienterne og deres virkelighed med sygdom eller en ukendt diagnose.

Du lærer også at samarbejde tværfagligt med andre medarbejdere og faggrupper med henblik på at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne.

Det er også via dit samarbejde med bioanalytikere i praksis, du udvikler en professionel holdning og adfærd.

Vejledning i praktikken

I de første moduler er du under tæt vejledning af en klinisk underviser eller en anden bioanalytiker. Efterhånden kommer du til at arbejde mere og mere selvstændigt.

Krav til påklædning i praktik

Hygiejne er en høj prioritet. Derfor er det et krav, at du under praktikforløbet bærer uniform med korte ærmer.

Du får SU under praktikken

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

Job og videreuddannelse

Hvor arbejder bioanalytikere?

De fleste bioanalytikere arbejder på hospitalslaboratorier, hvor de analyserer forskellige typer prøver fra patienter.

Hospitalslaboratorierne dækker typisk et speciale. Mens nogle specialer inkluderer høj grad af patientkontakt, så er der i andre tilfælde tale om rent laboratoriearbejde.

Specialerne på hospitalerne ligger typisk inden for:

  • Klinisk biokemi
  • Klinisk immunologi
  • Klinisk mikrobiologi
  • Klinisk patologi
  • Klinisk fysiologi og nuclearmedicin
  • Klinisk neurofysiologi

Klinisk biokemi

På klinisk biokemiske afdelingerlaver man analyse af blod, urin, ledvæsker og spinalvæsker.

Analysesvarene indgår i diagnosticering og behandling af patienter med fx diabetes eller stofskiftesygdomme.

ioanalytikere laver analyser på it-styret analyseudstyr eller ved manuelle metoder.

Klinisk mikrobiologi

På klinisk mikrobiologiske afdelinger udfører bioanalytikere analyser, som kan afgøre, om en patient har eller har haft en infektion.

De undersøger, om der er bakterier, vira, svampe og parasitter eller antistoffer i patientprøven.

Prøvematerialet dyrkes og analyseres herefter for at bestemme mængden og arten af mikroorganismer.

Klinisk immunologi

På afdelinger for klinisk immunologi udfører man analyser, der skal sikre, at blodtransfusioner og transplantationer sker uden risiko for patienterne.

Donorblod bliver undersøgt for at sikre, at smitsomme sygdomme som fx leverbetændelse og aids ikke bliver givet videre.

Klinisk fysiologi og nuclearmedicin

På afdelinger for klinisk fysiologi og nuklearmedicin foretager bioanalytikeren undersøgelser direkte på patienten. Det sker typisk for at udrede for sygdomme på organerne eller organsystemer. Det kan være hjerte- og lungefunktionsundersøgelser eller blodtryksmålinger.

De nuklearmedicinske undersøgelser sker hyppigst ved, at der sprøjtes et radioaktivt sporstof ind i en blodåre. Sporstofferne bliver fulgt af et specialkamera, der tager billeder af fx knogler, nyrer eller hjerte.

Klinisk patologi

På afdelinger for patologi undersøger man væv fjernet ved operation og celleprøver med henblik på at stille en diagnose – fx kræft.

Bioanalytikeren sørger for at vævet bliver skåret meget fint og farvet så eventuelle forandringer eller sygdom kan ses i et mikroskop.

Klinisk neurofysiologi

På neurofysiologiske afdelinger undersøger man patienter, hvor der er mistanke om sygdomme i nervesystemet og musklerne. Det kan fx være epilepsi, dissemineret sklerose, nervebetændelse, nerveskader og muskelsvind.

Undersøgelserne foretages ved måling af de elektriske signaler som dannes fra nervesystemet og muskulaturen.

Bioanalytiker inden for forskning og udvikling

Vil du bruge dine analytiske evner og dit detektivinstinkt til at udvikle nye vacciner eller ny medicin, kan du gå forskervejen og søge job på universiteter og i det private inden for medicinalindustrien.

Videreuddannelse

Når du har fået dit eksamensbevis fra bioanalytikeruddannelsen, har du mulighed for at videreuddanne dig på flere niveauer:

  • Diplomuddannelse.
  • Kandidatuddannelse.
  • Masteruddannelse.
  • Ph.d.
  • Post Doc og professor.

Diplomuddannelser

Den sundhedsfaglige diplomuddannelse udbydes af professionshøjskolerne.

Du kan enten tage en hel diplomuddannelse eller et udpluk af modulerne.

For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du have 2 års praksiserfaring.

Læs mere om professionshøjskolernes diplomuddannelser.

Kandidatuddannelser

Der findes en lang række relevante kandidatuddannelser for bioanalytikere.

Læs mere om uddannelserne her:

Masteruddannelser

Her er et udpluk af de mange muligheder, der findes inden for masteruddannelser:

 

Optagelseskrav og ansøgning

Ledige pladser - studiestart og ansøgningsfrist

Bioanalytikeruddannelsen i Odense har ledige studiepladser med start februar 2019.

Ansøgningsfristen er 1. november 2018.

Sådan søger du en ledig studieplads

Vi skal have følgende fra dig, når du søger en ledig studieplads hos UCL:

  • Ansøgningsskema (findes i nedenstående link)
  • Eksamensbevis
  • Dokumentation for andre forhold, du ønsker bliver taget med i vurderingen af din ansøgning – fx. erhvervserfaring, højskoleophold, udlandsophold eller humanitært/frivilligt arbejde.
  • Dokumentation for gennemførte hele eller dele af videregående uddannelser.

Har du allerede søgt en uddannelse via KOT i foråret 2018 og ønsker at søge samme uddannelse igen via ledige pladser, skal du kontakte UCL’s Optagelseshotline (se kontaktoplysninger nederst på siden).

Ansøgningsskema.

For dig uden adgangsgivende eksamen

Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller har du en udenlandsk eksamen, skal du også søge via kvote 2. Læs mere om det under Individuel kompetencevurdering (IKV) og Optagelse med udenlandsk eksamen.

IKV - Individuel kompetencevurdering.

Optagelse med udenlandsk eksamen.

Sådan vurderes din ansøgning

Ansøgningerne vurderes ud fra adgangskravene og dokumenterede kvalifikationer.

Medsendes der ikke eksamensbevis for adgangsgivende eksamen, gives der afslag på ansøgningen.

Får du ikke tilbudt en studieplads, må du søge igen via www.optagelse.dk med henblik på studiestart september 2019/februar 2020.

Adgangskrav via optagelseskvotient (kvote 1)

I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:

  • Studentereksamen (STX).
  • Højere forberedelseseksamen (HF).
  • Højere handelseksamen (HHX).
  • Højere teknisk eksamen (HTX).
  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX).
  • Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF).

Det er et krav, at du har bestået matematik C og enten bioteknologi A eller kemi C.

Adgangskvotient via kvote 1 ved seneste optag

Adgangskvotienten i 2018 via kvote 1: 9,6.

Standby-plads i 2018: 8,3.

En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav. Adgangskvotienten fortæller, hvad det laveste gennemsnit var blandt de kvote 1-ansøgere, som kom ind på en given uddannelse ved den seneste optagelse.

Justering af eksamensgennemsnit

Du har mulighed for at få dit eksamensgennemsnit justeret, hvis du begynder på en uddannelse inden 2 år fra beståelsen af din gymnasiale eksamen.

Du får opjusteret dit eksamensgennemsnit, hvis du har flere fag på A-niveau end de krævede på din gymnasiale uddannelse.

Bonus for tidlig studiestart og ekstra A-fag.

Karakteromregning fra 13 til 7 trins skalaen justeres

Er du ansøger med et dansk eksamensbevis med karakterer efter 13-skalaen, skal du være opmærksom på, at omregningsskalaen fra 13-skalaen til 7-trinsskalen er blevet justeret.

Karakteromregning fra 13 til 7-trinsskalaen.

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

I kvote 2 skal du opfylde et af følgende adgangskrav:

  • Gymnasialuddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX,GIF). Det er et krav, at matematik C og kemi C eller bioteknologi A er bestået.
  • 5 enkeltfag på en gymnasial uddannelse. Det er et krav, at dansk A, engelsk B og matematik C og enten bioteknologi A eller både biologi C og kemi C er bestået.
  • Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2). Det er et krav, at dansk C, kemi C, matematik C, naturfag C og engelsk D er bestået.
  • Hospitalsteknisk assistent med speciale i neurofysiologi. Det er et krav, at dansk C, kemi C, matematik C, naturfag C og engelsk D er bestået.
  • Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) samt Studieprøven eller Dansk A, Matematik C og Kemi C og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen.

Kvote 2-ansøgeres erfaring og motivation tæller

I kvote 2 skal du supplere din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge studiet.

Motivationsbeskrivelsen må maksimalt fylde 1 A4-side. Ift den motiverede ansøgning lægger vi vægt på følgende:

  • En personlig introduktion af dig selv.
  • Hvad bringer dig til studiet/professionen.
  • Begrundelse for hvorfor du gerne vil være bioanalytiker, samt hvordan du har fundet frem til, at du vil være bioanalytiker.
  • At du har gjort noget aktivt for at afklare, om studiet/jobbet er noget for dig.

Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt.

Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer og din motiverede ansøgning.

I kvote 2-vurderingen lægger vi vægt på:

  • Dit karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag (Dansk A/Engelsk B/Kemi C/Matematik C/Biologi C).
  • Dit karakterniveau for gennemførte ekstra relevante HF-enkeltfag udover de adgangsgivende
    (Kemi B eller A/Matematik B eller A/Fysik B/Psykologi C).
  • Om du har gennemført hele eller dele af anden relevant uddannelse/kurser (fx SOSU-hjælper, hospitalsteknisk assistent med speciale i neurofysiologi, hele eller dele af en videregående uddannelse til fx sygeplejerske, radiograf, pædagog, lærer eller inden for biomedicin, kemi, biologi eller medicin).
  • Om du har relevant erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 30 timer pr.uge. Praktisk erfaring erhvervet i forbindelse med en anden uddannelse – fx social- og sundhedsassistentuddannelsen – tæller ikke som erhvervserfaring. Du skal kunne dokumentere antal timer pr. uge og ansættelsens varighed.
  • Om du har anden erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 30 timer pr. uge.
  • Om du har været på udlandsophold (min. 3 mdr.) eller højskoleophold (min. 3 mdr.) Vi skal kunne se opholdets varighed.
  • Om du har aftjent værnepligt.
  • Om du har udført frivilligt arbejde.

Samtaler for kvote 2-ansøgere

Når UCL’s optagelsesteam har vurderet kvote 2-ansøgningerne ud fra ovenstående kriterier, inviteres udvalgte ansøgere til en kort samtale på UCL med henblik på at kvalificere vores endelige udvælgelse til kvote 2-pladser på uddannelsen.

Hvad sker der med din ansøgning

Når din ansøgning er registreret hos UCL, modtager du en velkomstmail med besked om, at du skal oprette dig på UCL’s optagelsesportal.

Det er vigtigt, at du opretter dig umiddelbart efter, du har modtaget velkomstmailen, da det er via optagelsesporten, vi kontakter dig, hvis vi kan tilbyde dig en plads.

På UCL’s optagelsesportal kan du se status på din ansøgning. Er du allerede oprettet som bruger på UCLs optagelsesportal, kan du logge på her: UCL’s optagelsesportal.

Svar på din ansøgning

Får du tilbudt en studieplads, modtager du mail med besked om, at du skal tjekke din profil på UCL’s optagelsesportal.

Du har herefter 3 dage til at svare ja eller nej til pladsen.

Du svarer på den tilbudte plads ved at logge på UCL’s optagelsesportal med din e-mail og det personlige kodeord, du har lavet.

For at svare ja eller nej til pladsen skal du bruge uddannelsens KOT-nummer samt dit cpr-nummer.

UCL’s optagelsesportal.

Optagelsesvejledning

Har du spørgsmål vedr. ledige pladser hos UCL, kan du få vejledning hos UCL’s Optagelseshotline.

Kontakt uddannelsen

UCL har specialiseret vejledningen, så du kan få den bedst mulige hjælp. Du kan få vejledning om optagelse, SU, specialiseret støtte (SPS) og UCL Elite.

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

  • Adgangskrav.
  • Ansøgningsprocedure.
  • Optagelse.

Kontakt optagelsesvejledning

63 18 33 33 (telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-12) eller optagelseshotline@ucl.dk.

Ung-til-ung vejledning ved bioanalytikerstuderende

Du kan kontakte vores studentervejledere, hvis du vil vide, hvordan det er at være studerende på Bioanalytikeruddannelsen i Odense.

Studentervejlederne kan desuden give gode råd om boligforhold, arbejde ved siden af studiet, udlandspraktik, bøger og meget mere.

Kontakt studentervejledning

Studentervejleder-bioanalytiker@ucl.dk.

SU-vejledning

Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.

Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.

Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.

Du kan kontakte UCL’s SU-Hotline, hvis du har SU-spørgsmål, der er særlige for den uddannelse, du vil søge ind på.

Su.dk.

Kontakt UCL's SU-Hotline

63 18 41 41 (telefontid tirsdag-torsdag kl. 13-15).

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:

  • Fysiske funktionsnedsættelser.
  • Psykiske funktionsnedsættelser.
  • Ord- og talblindhed.

Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt SPS-vejledning

Marie-Louise Paasch Almar, SPS-koordinator, 63 18 47 32 eller sps@ucl.dk.

UCL Elitesport

Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om, at blive optaget i UCL Elitesport.

Læs mere på UCL Elitesport.

Kontakt UCL Elitesport

Marianne Kaslund, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 21 79 71 28 eller maka@ucl.dk.

Besøg uddannelsen

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

  • Uddannelsens opbygning og indhold.
  • Livet som studerende på uddannelsen.
  • Optagelseskriterier.
  • Karrieremuligheder.

Du behøver ikke tilmelde dig for at deltage i åbent hus.

Tid og sted for åbent hus

Hold øje med Det sker her på ucl.dk for at se, hvornår næste åbent hus arrangement løber af stablen.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

  • Følge undervisningen på uddannelsen.
  • Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen.
  • Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder.
  • Snakke med studerende og undervisere.

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Ledige pladser

Frem til 21. oktober kl. 23.59 kan du på studiepraktik.nu se, hvilke uddannelser der evt. har ledige studiepraktikpladser. Det er også via studiepraktik.nu, du skal søge plads. Her gælder først til mølle-princippet.

Studiepraktik.nu.