Lærer

Professionsbachelor

Som lærer kan du dyrke din passion for de fag, du brænder for. Samtidig er du med til at danne og uddanne børn, unge og voksne.

  • Byg din egen uddannelse
  • Praktik fra dag 1
  • Alsidige karrieremuligheder
Varighed 4 år (i alt 24 uger praktik)
Sted Odense, Jelling, Svendborg
Odense, Jelling, Svendborg
Studiestart September og Februar
September og Februar
Næste ansøgningsfrist 15. marts kl. 12
15. marts kl. 12
Kontakt os Kontakt os

Vælg de fag du brænder for

Mød Signe, Nicklas, Ditte og Rasmus - og hør, hvorfor netop deres fagvalg giver mening for dem. 2:51

Arbejdsliv og karriere

16 fag - form din egen lærerprofil

Elsker du sprog, musik eller idræt - eller tænder du på matematik, fysik/kemi og samfundsfag?

Som lærer kan du kombinere dine yndlingsfag og få et arbejdsliv, hvor dine interesser er i centrum - samtidig med at du gør en forskel for andre.

Én uddannelse - mange muligheder

Du kan arbejde med børn, unge og voksne - fx på folkeskoler, efterskoler, ungdomsskoler, højskoler, VUC og sprogcentre.

Du kan også vælge veje ud over undervisning - fra vejledning, skoleudvikling og ledelse til formidling af viden i erhvervslivet, kulturinstitutioner og digitale læringsmiljøer.

Uanset hvilken vej du vælger, åbner læreruddannelsen døre til et arbejdsliv fyldt med variation og spændende udfordringer.

Du har i høj grad mulighed for at vælge, om du vil undervise de små, de store eller dem midt imellem - fx på:

  • Folkeskoler
  • Privatskoler
  • Friskoler
  • Specialskoler for børn med særlige behov

Lærer_børn.jpg

Skift mellem fag - og tempo
Som lærer underviser du typisk i 2-3 fag, og det giver en alsidig dag.

Du kan skifte mellem fag, der udfordrer dig på forskellige måder - fra det aktive til det kreative og det fagligt fordybende.

Samarbejde og roller
Du står ikke alene. Du samarbejder med kolleger om at skabe god undervisning og trivsel.

I løbet af dagen har du mange roller: Du underviser, støtter elever og sætter aktiviteter i gang - en kombination, der giver både faglighed og relationer.

Afvekslende arbejdsdage
Din hverdag kan fx byde på projektarbejde, kreative opgaver, små eksperimenter og aktiviteter i hallen eller naturen.

Det giver variation og gør undervisningen levende for både dig og eleverne.

Undervisning i udlandet
Hvis du drømmer om at undervise i en anden kultur, kan du også arbejde på internationale skoler i udlandet.

Det giver dig indsigt i nye perspektiver og mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du kan undervise unge på flere typer skoler - fx på:

  • Efterskoler
  • Erhvervs- og tekniske skoler
  • 10. klassecentre
  • Ungdomsskoler
  • Specialtilbud

Lærer_unge.jpg

Efterskoler
Du underviser 8.-10. klasse og deltager i elevernes hverdag - fra undervisning til lejrture og aftenaktiviteter.

Mange efterskoler har profiler som musik, idræt eller friluftsliv, så du har god mulighed for at bringe dine interesser i spil.

Erhvervs- og tekniske skoler
Du underviser unge, der lærer et håndværk - fx mekaniker, kok eller frisør - eller tekniske fag som IT og byggeri.

Du viser, hvordan teori kobles med praksis, og støtter dem i at udvikle selvtillid og mod på arbejdslivet.

Ungdomsskoler
Et frirum med kreative og praktiske fag for unge, der har brug for noget andet end traditionel skolegang.

Du motiverer dem og hjælper dem videre i uddannelse og liv.

Unge i særlige forløb
Du kan undervise unge på specialskoler og i behandlingstilbud, hvor undervisningen tilpasses den enkelte elev.

Du kan også møde unge under 25 år i forberedende forløb som FGU, hvor de har brug for en anden vej ind i uddannelse eller job.

Du kan undervise voksne i forskellige uddannelsestilbud - fx på:

  • Aftenskoler og højskoler
  • Sprogskoler
  • Voksenuddannelsescentre
  • Erhvervsrettet voksenundervisning

Lærer_voksne.jpg

Aftenskoler og højskoler
Du underviser voksne, der søger ny viden, fællesskab og personlig udvikling.

Undervisningen spænder fra kreative fag og samfundsforståelse til livsstil og filosofi - og du har stor frihed til at forme indhold og metode.

Sprogskoler - Dansk som andetsprog
Du arbejder med voksne, der er ved at lære dansk - ofte som led i integration eller jobforberedelse.

Du underviser både i sprog og kultur og hjælper kursisterne med at finde sig til rette i et nyt samfund.

VUC - Voksenuddannelsescentre
Typisk underviser du voksne, der vil tage folkeskolens afgangsprøve, HF eller supplere deres uddannelse.

Du møder kursister med forskellige baggrunde og hjælper dem med at nå deres mål - uanset om det handler om job eller videre uddannelse.

AMU - Erhvervsrettet voksenundervisning
På AMU styrker du voksnes kompetencer inden for fx transport, service eller industri.

Du kobler teori med praksis og tilpasser undervisningen til deltagernes erfaringer og behov.

Du kan bidrage til skolens udvikling, trivsel og faglige kvalitet i andre roller end som underviser. Fx som:

  • Leder
  • Vejleder
  • Konsulent

Lærer_andre job i skoleverdenen.jpg

Leder i skole eller institution
Som leder - fx skoleleder, viceinspektør eller pædagogisk leder - har du ansvar for skolens drift og udvikling.

Vejleder i skolens fag og metoder
Du støtter kolleger og elever med fx læsning eller IT - måske ved at hjælpe en klasse med digitale værktøjer eller vejlede elever med læsevanskeligheder.

Pædagogisk konsulent eller SSP-medarbejder
Du arbejder med trivsel, forebyggelse og faglig udvikling i samarbejde med skoler, kommuner og andre aktører.

Du kan også bruge din læreruddannelse uden for skoleverden - fx til:

  • Formidling
  • Undervisning
  • Digital læringsdesign
  • Udvikling og rådgivning

Lærer_udenfor skolen.jpg

Formidling
Du formidler viden i museer, naturcentre eller biblioteker - fx gennem workshops, rundvisninger og læringsaktiviteter.

Undervisning
Du underviser voksne i virksomheder, kommuner eller fagforeninger - fx i kommunikation, samarbejde eller IT.

Digital læringsdesign
Du udvikler e-læringsmaterialer, online kurser og digitale undervisningsforløb i fx forlag eller EdTech-virksomheder.

Udvikling og rådgivning
Du kan bruge din lærerfaglighed til at udvikle, rådgive og formidle viden i fx skoleforvaltninger, kulturprojekter eller NGO’er som Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp.

Du kan specialisere dig og åbne nye karriereveje gennem efter- og videreuddannelse - fx:

Nogle videreuddannelser har særlige optagelseskrav, som det er en god idé at orientere sig om.

Mød uddannede lærere

Mød Frederikke, som er folkeskolelærer 1:18
Mød Kristian, som er efterskolelærer 1:00

Uddannelsens forløb

I løbet af din uddannelse skal du vælge tre undervisningsfag blandt 18 mulige:

  • Et indgangsfag
  • To andre fag.

Derudover har du en række valgfag samt nogle grundfag, der er fælles for alle lærerstuderende.

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter. 

Studiedokumenter

Indgangsfag

Når du er blevet optaget på læreruddannelsen, skal du vælge dit første fag, som også kaldes indgangsfag.

Indgangsfagene varierer afhængigt af, om du læser i Odense, Svendborg eller Jelling - se mulighederne for hver by under “Læs mere”.

Dansk (1.-6. klassetrin) handler om at give børn et stærkt sprogligt fundament.

Du lærer at undervise i læsning, skrivning og mundtlighed - og at gøre det legende, kreativt og meningsfuldt.

Du arbejder med børnelitteratur, sprogudvikling og undervisningsmaterialer, der kombinerer tekst, lyd og digitale medier - og du lærer at tilrettelægge undervisning, der passer til børns udvikling og nysgerrighed.

Du lærer at undervise i fx:

  • Læse- og skriveforløb, der styrker elevernes sproglige udvikling fra begyndelsen.
  • Rim, remser, fortællinger og samtaler i klassen.
  • Genrer og tekster - fx billedbøger, letlæsning og digitale udtryk.

Faget er et godt valg for dig, der:

  • Kan lide at arbejde med børns sprog, fantasi og fortællelyst.
  • Vil skabe læseglæde og sproglig selvtillid.
  • Har lyst til at gøre sproget levende.

Dansk (4.-10. klassetrin) handler om at styrke elevernes evne til at forstå, analysere og udtrykke sig - både skriftligt og mundtligt.

Du lærer at undervise i litteratur, medier og sprog, og du arbejder med at udvikle elevernes kritiske sans og sproglige bevidsthed i mødet med alt fra romaner og film til sociale medier og reklamer.

Du lærer at undervise i fx:

  • Analyse af noveller, romaner og film med fokus på tema, sprog og virkemidler.
  • Elevernes egen skriftlige og mundtlige fremstilling - fra argumentation til kreativ skrivning.
  • Undervisning i digitale og visuelle medier.

Faget er et godt valg for dig, der:

  • Kan lide sprog, litteratur og medier.
  • Kan lide at diskutere og arbejde kreativt med tekster.
  • Vil give unge mod på at udtrykke sig og forstå verden gennem sprog.

I engelsk lærer du at undervise i sprog, kultur og kommunikation i en global verden.

Du arbejder med sprogtilegnelse, interkulturel forståelse og lærer at bruge tekster, medier og samtaleøvelser aktivt i undervisningen.

Du lærer at undervise i fx:

  • Samtaleøvelser og rollespil, hvor eleverne træner udtale og kommunikation.
  • Læsning og analyse af engelsksprogede noveller, artikler og film.
  • Kulturprojekter om engelsktalende lande og deres traditioner.

Faget er et godt valg for dig, der:

  • Brænder for det engelske sprog og internationale forhold.
  • Kan lide at arbejde med sprog og kultur i praksis.
  • Vil give elever mod på at bruge engelsk aktivt i hverdagen.

På læreruddannelsen lærer du at gøre matematik relevant og tilgængelig for eleverne, uanset niveau.

Du arbejder med alt fra algebra og statistik til problemløsning og modeller, og du lærer at skabe undervisning, der giver eleverne mod på at tænke logisk og kreativt.

Du lærer at undervise i fx:

  • Algebra og funktioner, som bruges til at analysere og forudsige.
  • Statistik og sandsynlighed - fx i emner som sport, klima og samfund.
  • Matematiske modeller, der gør abstrakte begreber konkrete og anvendelige.

Faget er et godt valg for dig, der:

  • Interesserer sig for logik, tal og systemer.
  • Vil give eleverne selvtillid i et fag, mange synes er svært.
  • Kan forklare ting på forskellige måder og tænde lysten til at finde løsninger.

2. og 3. undervisningsfag

Ud over dit indgangsfag skal du vælge yderligere to undervisningsfag i løbet af din uddannelse.

Du kan vælge mellem 17 undervisningsfag.

I Svendborg er idræt undervisningsfag nummer to, da Læreruddannelsen i Svendborg har en særlig profil med idræt og bevægelse.

Læs mere om de fag, du kan vælge som undervisningsfag nummer 2 og 3:

Billedkunst

Biologi

Dansk som andetsprog

Engelsk

Fysik/kemi

Geografi

Historie

Håndværk og design

Idræt

Kristendomskundskab/religion

Madkundskab

Matematik (1.-6. klassetrin)

Musik

Natur/teknologi

Samfundsfag

Specialpædagogik

Tysk

Dansk og matematik som indgangsfag
Dansk kan kun vælges som dit første undervisningsfag.

Det samme gælder matematik på Læreruddannelsen i Jelling.

Hvis du ønsker dansk - eller matematik i Jelling - skal du derfor vælge det som indgangsfag.

Adgang og udbud
Antallet af mulige undervisningsfag kan variere på de enkelte udbudssteder, og der kan være adgangsbegrænsning eller dimensionering på fagene.

Grundfag og valgfag

25 % af læreruddannelsen handler om fire grundfag, der giver dig redskaber til at:

  • Styrke børns læring, trivsel og udvikling
  • Skabe inkluderende og trygge fællesskaber
  • Planlægge og gennemføre motiverende undervisning

Grundfagene er tæt koblet til din praktik, hvor du afprøver det, du lærer, i samarbejde med erfarne lærere.

1. Pædagogik og almen didaktik

Du lærer at skabe undervisning, der motiverer og inkluderer alle elever.

Faget ruster dig til at tilpasse undervisningen til forskellige måder at lære på, styrke fællesskaber og håndtere pædagogiske dilemmaer.

Du arbejder bl.a. med at:

  • Lede klassen og skabe gode relationer
  • Inddrage digitale teknologier, bevægelse og variation i undervisningen
  • Integrere aktuelle temaer som fx bæredygtighed og teknologiforståelse

2. Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik

Du får indsigt i børns udvikling og trivsel og lærer at støtte elever med forskellige behov.

Faget giver dig redskaber til at skabe inkluderende læringsmiljøer og samarbejde på tværs af fag og professioner.

Du arbejder bl.a. med at:

  • Forbinde trivsel og læring i praksis
  • Udvikle inkluderende undervisning og specialpædagogiske tilgange
  • Samarbejde med kolleger, forældre og fagpersoner

3. Livsoplysning

Du lærer at gøre store spørgsmål levende i undervisningen.

Faget styrker også din professionelle dømmekraft til at håndtere værdikonflikter og skabe dialog i en mangfoldig skole.

Du arbejder bl.a. med at:

  • Undersøge religion, etik og idéhistorie i et nutidigt perspektiv
  • Skabe engagerende samtaler om demokrati og medborgerskab
  • Udvikle retoriske færdigheder til at stå stærkt som lærer

4. Dansk som andetsprog

Du lærer at undervise elever med dansk som andetsprog og se flersprogethed som en styrke.

Faget kobler teori og praksis og giver dig redskaber til at styrke elevernes sproglige og faglige udvikling.

Du arbejder bl.a. med at:

  • Udnytte flersprogethed som en ressource
  • Tilpasse undervisningen med differentierede metoder
  • Analysere elevsprog og udvikle undervisningsdesigns

Du har mulighed for at vælge 1-2 valgfag - med forbehold for udbud og optag, som kan variere fra år til år:

  • Sundheds- og seksualundervisning
  • Uddannelse og job
  • Det praktisk-musiske fagområde
  • Svømmelærer (dimensioneret optag)

Valgfagene giver dig mulighed for at fordybe dig i temaer, der interesserer dig - og samtidig styrke din lærerprofil med fokus på fx trivsel, kreativitet eller vejledning.

Undervisningsformer

På læreruddannelsen er undervisningen både varieret og tæt på virkeligheden.

Sammen med dine medstuderende afprøver du teori i trygge rammer - og bliver gradvist klar til at stå foran din egen klasse.

Lær teorien - få et stærkt udgangspunkt
Her samles hele holdet om de vigtigste teorier og metoder.

Underviseren holder fx oplæg, hvor du og dine medstuderende deltager aktivt - med spørgsmål, idéer og diskussioner, der gør undervisningen levende.

Eksempler på, hvad du oplever og får ud af det:

  1. Oplæg - giver dig et solidt fagligt fundament
  2. Øvelser - gør teorien konkret og giver dig mod til at bruge den i praksis
  3. Refleksion - viser, hvordan viden omsættes til engagerende undervisning

Holdundervisningen giver et fælles udgangspunkt og træner dig i at samarbejde, argumentere og formidle - helt centrale kompetencer for enhver lærer.

Løs opgaver sammen - lær teamwork
Som lærer arbejder du sjældent alene - og det gør du heller ikke på uddannelsen.

I grupper og projekter samarbejder du med dine medstuderende om at finde løsninger, udvikle ideer og skabe undervisning, der virker i praksis.

Eksempler på, hvad du arbejder med og får ud af det:

  1. Planlægning - udvikler undervisningsforløb og lærer at skabe struktur
  2. Problemløsning - finder metoder, der hjælper eleverne med at forstå og lykkes
  3. Præsentation - fremlægger idéer og får feedback, så du bliver bedre til at formidle

Gruppearbejdet lærer dig at lytte, dele idéer og planlægge sammen med andre - kompetencer, du får brug for i samarbejdet med både elever og kolleger.

Afprøv undervisning - mærk effekten
Du får lov til at prøve tingene i praksis - fx i værksteder, musiklokaler, laboratorier eller idrætshaller, hvor du selv mærker, hvordan undervisning kan skabe motivation og læring.

Eksempler på, hvad du prøver og får ud af det:

  1. Afprøve idéer - tester metoder og ser, hvad der motiverer elever
  2. Materialer - udvikler undervisningsmaterialer og lærer, hvad der virker i praksis
  3. Gennemføre aktiviteter - planlægger og gennemfører forløb, så du ser helheden i undervisningen

De praktiske øvelser giver dig mod til at eksperimentere - og erfaring med, hvordan undervisning fungerer i virkeligheden.

Træn lærerrollen - bliv tryg som lærer
Du får mulighed for at øve undervisningssituationer sammen med medstuderende i et trygt rum.

Du tester forskellige måder at undervise på og får feedback, så du bliver endnu bedre.

Eksempler på, hvad du arbejder med og får ud af det:

  1. Klasseledelse - lærer at skabe struktur og ro i undervisningen
  2. Relationer - øver at opbygge tillid og at håndtere konflikter
  3. Kommunikation - lærer at fange og fastholde elevernes opmærksomhed

Få sparring - styrk dine kompetencer
Feedback og vejledning følger dig gennem hele uddannelsen.

Du får løbende respons, der hjælper dig med at udvikle dig som lærer og blive mere bevidst om dine styrker.

Eksempler på respons, og hvad du får ud af det:

  1. Feedback – får konkrete råd, så du kan forbedre dine idéer og øvelser
  2. Sparring – drøfter planlægning og gennemførelse, så du lærer at tilpasse din undervisning
  3. Vejledning – modtager personlig rådgivning om styrker og udviklingsområder

Feedback og vejledning bidrager til, at du udvikler dig som professionel lærer.

Semesteroversigt

Praktik Undervisning

Dansk/matematik/engelsk (15 ECTS)

Pædagogik og almen didaktik 1 (5 ECTS)

Livsoplysning 1 (5 ECTS)

Praktik (udstrakt) (5 ECTS)

Dansk/matematik/engelsk 2 (10 ECTS)

Pædagogik og almen didaktik 2 (5 ECTS)

Pædagogisk psykologi 1 (10 ECTS)

Praktik (udstrakt) (5 ECTS)

Dansk/matematik/engelsk 3 (10 ECTS)

2. undervisningsfag 1 (5 ECTS)

Pædagogisk psykologi 2 (10 ECTS)

Praktik (udstrakt) (5 ECTS)

Dansk/matematik/engelsk 4 (15 ECTS)

2. undervisningsfag 2 (10 ECTS)

Praktik (udstrakt) (5 ECTS)

2. undervisningsfag 4 (10 ECTS)

3. undervisningsfag 2 (10 ECTS)

Praktik (10 ECTS)

Dansk som andetsprog (5 ECTS)

2. undervisningsfag 4 (10 ECTS)

3. undervisningsfag 2 (10 ECTS)

Livsoplysning 2 (10 ECTS)

3. undervisningsfag 3 (10 ECTS)

Pædagogik og almen didaktik 3 (10 ECTS)

Livsoplysning 3 (5 ECTS)

Praktik (10 ECTS)

 

3. undervisningsfag 4 (ECTS 10)

Pædagogik og almen didaktik 4 (5 ECTS)

Valgfag (5ECTS)

Professionsbachelor (10 ECTS)

Praktik

  1. 1. og 2. studieår: Praktik én dag om ugen i 15 uger + 3 ugers sammenhængende praktik på hvert studieår
  2. 3. og 4. studieår: 6 ugers sammenhængende praktik på hvert studieår

Garanti for praktikplads

Alle er sikret en praktikplads.

SU under praktik

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

De første to år er du som udgangspunkt tilknyttet den samme skole.

Det betyder, at du lærer skolen og eleverne at kende, opbygger relationer og får gradvist mere ansvar for undervisningen.

Fast gruppe og vejleder

  • Du er i en gruppe med medstuderende - I planlægger, afprøver og evaluerer sammen.
  • En praktiklærer vejleder dig, giver feedback og hjælper dig med at finde din lærerrolle.

Sådan foregår praktikken

1. semester - Kom tæt på undervisningen

  • Du observerer og deltager i undervisningen med din gruppe og vejleder.
  • Du prøver kræfter med små undervisningsopgaver og får feedback undervejs.

Fokus: Observationer og begyndende refleksioner over din egen rolle som lærer.

2. semester - Dine første undervisningsforløb

  • Du planlægger og gennemfører korte forløb med vejlederen som sparring.
  • Du får vejledning og feedback, så du mærker, hvordan du udvikler dig som underviser.

Fokus: Begyndende erfaringer med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser.

3. semester - Mere selvstændighed

  • Du underviser flere timer og tager ansvar for større dele af undervisningen.
  • Sammen med vejlederen evaluerer du forløbene og bygger videre på dine erfaringerne.

Fokus: Samarbejdsrelationer og større indsigt i og brug af almen og fagdidaktiske overvejelser og perspektiver.

4. semester - Flere læreropgaver

  • Du planlægger og gennemfører undervisning på egen hånd.
  • Du deltager i andre opgaver som fx skole-hjem-samarbejde og teammøder.

Fokus: Undersøgende tilgang til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og samarbejde med både kolleger og forældre.

Hvert år har du et 6-ugers praktikforløb på en ny skole - det kan være på en folkeskole, efterskole, friskole, specialskole eller endda i udlandet.

Sådan foregår praktikken

3. studieår - Større ansvar

  • Du underviser selvstændig og planlægger længere undervisningsforløb.
  • Du deltager i læreropgaver som skole-hjem-samarbejde og teammøder.

Fokus: Ledelse af undervisnings- og læringsfællesskaber og refleksioner over egne erfaringer på et pædagogisk, fagligt og didaktisk grundlag.

4. studieår - Klar til lærerjobbet

  • Du arbejder næsten som en fuldgyldig lærer.
  • Du planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning på egen hånd.
  • Du samarbejder med både kolleger og forældre om elevernes skolegang.

Fokus: Professionel lærerfaglighed og dømmekraft og samarbejde med kolleger med henblik på nye handlemuligheder.

Uddannelsesformer

Vidste du, at der er mere end én måde at læse til lærer?

På UCL kan du vælge den version af læreruddannelsen, der passer til din hverdag og dit tempo.

Du kan tage uddannelsen ét fag af gangen eller vælge at læse uddannelsen online eller i kombination med en stilling på en skole.

På den netbaserede læreruddannelse kan du tage det meste af din uddannelse online.

 

Lærer - netbaseret

Uddan dig til lærer på kortere tid end normalt, hvis du har en anden videregående uddannelse.

Meritlæreruddannelsen tager typisk 2-3 år, hvis du studerer på fuld tid.

 

Meritlærer

På traineelæreruddannelsen søger du en stilling på en skole, hvor du arbejder sideløbende med, at du uddanner dig til lærer.

 

Lærer - trainee

Enkeltfag er for dig, der vil supplere din læreruddannelse med et nyt fag, eller for dig uden en læreruddannelse, som gerne vil undervise.

 

Lærer - enkeltfag

Besøg uddannelsen

Bliv klogere på dit studievalg

Det kan være svært at vælge uddannelse.

Vi har forsøgt at gøre det lettere for dig ved at samle en række tilbud til dig, så du kan prøve uddannelserne af, mærke efter og blive inspireret.

Grib muligheden for at komme tættere på uddannelserne før du træffer dit valg.

Vi glæder os til at møde dig.

Åbent Hus

Besøg os til Åbent Hus og bliv klogere på alt fra fagene på uddannelsern til praktik og karrieremuligheder. 

Du møder undervisere, studerende og vejledere, der er klar på at svare på dine spørgsmål og give dig et indblik i livet som studerende og studiemiljøet på campus. 

Åbent Hus

Online infomøde

Hør mere om uddannelsens indhold, opbygning og praktikmuligheder.

Studiepraktik

Kom i studiepraktik og mærk hvordan det er at være studerende på UCL's videregående uddannelser. 

Over 2-3 dage møder du studerende og undervisere fra uddannelserne, mens du får indblik i studiemiljøet og det faglige niveau.

Studiepraktik

Studerende for en dag

Bliv studerende for en dag og tag med en studerende til undervisning og rundt i faglokaler og på campus.

Du får mulighed for at mærke stemningen og stille spørgsmål, så du kan finde ud af, om uddannelsen er noget for dig.  

Studerende for en dag

Studiested og studieliv

UCL Niels Bohrs Allé
Niels Bohrs Allé 1
5230 Odense M

Campus og byen

Som studerende på UCL's campus på Niels Bohrs Allé bliver du en del af et aktivt studiemiljø med 4700 studerende fordelt på 5 sundhedsuddannelser og 3 andre uddannelser.

Odense - en studieby fuld af liv
Campus ligger tæt på centrum af Odense, der rummer et rigt kulturliv.

Tinderbox. Små og store spillesteder. Næsten 250 caféer og restauranter. Mange grønne områder. Danmarks største koncentration af anerkendte museer uden for hovedstadsområdet. Og meget mere. 

Så du og dine medstuderende har masser af muligheder for at få gode oplevelser sammen, når I ikke er på uddannelsen.

Vild med bold

UCL FC er UCL's helt eget fodboldhold for både mænd og kvinder.

Det er en social og hyggelig klub, som primært er tiltænkt studerende på UCL, men der er plads til alle, også selvom man ikke er fra UCL, og ikke har de store fodboldevner.

UCL FC handler om at være fysisk aktiv i sjove og kreative rammer, og om at mødes på kryds og tværs af studier og årgange.

Der er altid plads til nye spillere.

Slip kreativiteten løs med musik

Hvert år samles en flok studerende fra UCL på Niels Bohr Allé og skriver, instruerer og opfører et musikalsk teaterstykke. Teatergruppen er en selvstændig forening, der selv står for alle aspekter af forestillingen, fra scenografi til musikken. Studerende fra alle UCL campusser er velkomne, uanset erfaring. For selvom forestillingens indhold og udtryk er i centrum, handler teatergruppen lige så meget om sammenhold imellem de studerende.

Grotten

Fredagsbaren på Niels Bohrs Allé hedder Grotten. Men hvis du tror, at det betyder en mørk og dunkel kælder, så tager du fejl.

Listigt placeret under rampen til hovedindgangen ligger lokalerne lyst og venligt med store glaspartier. Her er en summen af liv, når de studerende slår sig løs om fredagen. Det er også her, man kan finde Fastelavnsbar, Disneyquiz, beerpong turneringer og meget andet. Som en ekstra bonus kan man bruge de store lokaler til studiearbejde i løbet af ugen.

UCL Stationsvej
Stationsvej 4
7300 Jelling

Oplev campus på 1 minut

Som studerende på UCL's campus i Jelling bliver du en del af et aktivt studiemiljø med ca. 500 lærer- og pædagogstuderende.

Rigt foreningsliv

På lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling finder du mange fællesskaber bestående af studerende og undervisere fra begge uddannelser. Disse fællesskaber kalder vi slæng. Vær med til at dyrke haven og lave bål i haveslænget. Spil badminton eller gå til fitness i idrætsslænget. Syng i kor i musikslænget.

Underhuset

I Jelling har du mulighed for at kigge forbi den hyggelige fredagsbar, Underhuset. I Underhuset er alle velkomne, lige meget om du er pædagog- eller lærerstuderende. Underhuset drives af frivillige studerende, der arrangerer studiefester, fastelavn og andre sociale aktiviteter for de studerende i Jelling.

UCL Østre Havnevej
Østre Havnevej 4
5700 Svendborg

Oplev campuslivet på 1 minut

UCL's campus på Østre Havnevej i Svendborg har uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og filmproduktionsledelse.

Det er en af UCL's mindre campusser, hvor du både kommer tæt på dine medstuderende og dine undervisere.

Studiebyen Svendborg

Svendborg er en rigtig hyggelig og aktiv by, der tilbyder de perfekte rammer for et godt studieliv. 

Her finder du smuk natur, maritime muligheder og ikke mindst et aktivt og pulserende byliv. Her er der 750 livekoncerter om året, lækre restauranter, hyggelige caféer og mulighed for at gå i byen på barer og diskoteker.

Svendborg som studieby

Nyt campus på havnen

I august 2026 åbner en helt ny campusbygning på Svendborg Havn.

Den skal danne rammen om fremtidens studiemiljø for UCL’s uddannelser til lærer, sygeplejerske, pædagog og filmproduktionsledelse.

Se og læs mere om Campus Svendborg Havn.

Hulen

Selvfølgelig har Svendborg også en Fredagsbar.

Det er her, de studerende slapper af med en kold drik og et raflebæger efter en hård uge med undervisning.

Det er også her, man samles om påske- og julebar, Halloweenfest, Beerpong-turneringer, Winter Wonderland, raflebægre og meget andet.

Adgangskrav og ansøgning

Kvote 1 skal du søge, hvis du har mindst 7,0 i gennemsnit på din gymnasiale eksamen.

Kvote 2 skal du søge, hvis dit gennemsnit er under 7,0. Du vil blive inviteret til en optagelsessamtale, hvor du selv skal booke en tid.

Uden en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.

Vær opmærksom på, at du udover en adgangsgivende eksamen skal opfylde krav til de undervisningsfag, du ønsker at læse.

Vi tager forbehold for oprettelse af uddannelsen ved for få ansøgere.

I kvote 1 skal du minimum have 7,0 i gennemsnit. Du optages alene ud fra dit eksamensgennemsnit fra én af følgende eksamener:

STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF

Der er ingen specifikke adgangskrav

Har du en gymnasial eksamen, behøver du kun at uploade dit eksamensbevis ved din ansøgning.

Kvote 1 - generel information

Du skal søge i kvote 2, hvis du har en gymnasial eksamen med et gennemsnit under 7,0.

Gymnasialuddannelse:

STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.

Der er ingen specifikke adgangskrav

Har du en gymnasial eksamen, behøver du kun at uploade dit eksamensbevis ved din ansøgning.

Ansøgere i kvote 2 bliver inviteret til en optagelsessamtale.

Tid og sted
Optagelsessamtalerne foregår hos UCL på Niels Bohrs Allé i Odense, Svendborg eller i Jelling.

Samtalerne ligger i uge 14 - 24 i hovedoptaget, uge 31 - 34 for ledige pladser til sommer og uge 44 - 4 for ledige pladser til vinter.

Booking af samtale
Du modtager en mail med invitation og link til booking af tid til optagelsessamtale.

Læs mere om optagelsessamtalen her

Har du ikke en gymnasial eksamen, kan du få foretaget en individuel kompetencevurdering (IKV).

Du skal være opmærksom på, at du skal kunne dokumentere, at du opfylder adgangskravet til minimum 3 undervisningsfag - hvoraf du skal have bestået ét af følgende indgangsfag til Læreruddannelsen:

Odense: Dansk A, Matematik B eller Engelsk B

Jelling: Dansk A eller Matematik B

Svendborg: Dansk A og enten Idræt B eller Dans B

Kravet til undervisningsfag er HF-fag på A-og/B-niveau eller dokumentation på kompetencer der kan sidestilles med kravet.

Individuel kompetencevurdering

Bemærk at du udover en adgangsgivende eksamen skal opfylde krav til de undervisningsfag du ønsker at læse.

Læs mere om kravene til undervisningsfagene

Der kan være adgangsbegrænsning eller dimensionering på fag. Vi tager forbehold for oprettelse af de enkelte fag ved for få tilmeldte.

Undervisningsfag 1 (indgangsfag)

Når du tilbydes en studieplads, skal du vælge dit indgangsfag.

Du skal opfylde kravet til mindst ét af nedenstående indgangsfag, inden din studiestart.

I Odense kan du vælge mellem:

  • Dansk 1.-6. klasse (kun sommeroptag)
  • Dansk 4.-10. klasse
  • Matematik
  • Engelsk (kun til sommeroptag)

I Jelling kan du vælge mellem:

  • Dansk 1.-6. klasse eller 4.-10. klasse
  • Matematik

På læreruddannelsen i Svendborg er dit indgangsfag og undervisningsfag 2:

  • Dansk 4.-10. klasse (indgangsfag)
  • Idræt (undervisningsfag 2)

Undervisningsfag 2 og 3

Undervejs i studiet, skal du vælge yderligere 2 undervisningsfag.

Krav til undervisningsfaget skal være opfyldet inden du begynder at læse faget.

Sådan søger du ind

Du skal søge ind på optagelse.dk. 

Optagelse.dk

UCL's guide til ansøgning

Svar på din ansøgning

Du får svar på nemStudie.dk 28. juli. Her kan du også følge din ansøgning.

nemStudie.dk

FAQ om svar

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Bilag skal vedhæftes inden fristens udløb sammen med ansøgningen.

Bilag til ansøgning

Studiestart

Hver studiestart og uddannelse har sit eget KOT-nr., som du skal bruge i din ansøgning.

Odense
September 46080
Februar 46081

Svendborg
September 46086

Jelling
September 46120

Netbaseret Jelling
September 46122

Trainee Fredericia/Jelling
September 46088

Kontakt og vejledning

Optagelsesvejledning

63 18 33 33

Mandag og onsdag kl. 13-15 Torsdag kl. 10-12

Optagelse fra A til Z

På siden optagelse og vejledning har vi samlet al information om optagelse.

Du kan altid kontakte os på mail, chat eller via din ansøgning på nemStudie.dk.

Optagelse og vejledning

Book en vejledning

30 minutters face to face vejledning om optagelse og adgangskrav.

Seebladsgade 1, Odense C.

Book vejledning

SU

Uddannelsen giver ret til SU.

Vejledning og ansøgning på su.dk

Specialpædagogisk støtte

Der er særlige muligheder for støtte, hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

SPS – Specialpædagogisk Støtte

Åbent Hus

Til Åbent Hus møder du studerende, undervisere og vejledere. De fortæller om uddannelsens indhold, praktik, karriereveje, studieliv, optagelse samt økonomi og støttemuligheder.

Åbent Hus

FAQ

Hvor meget får en lærer i løn?