Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Dansk (1.-6. klassetrin)

Du specialiserer dig i at undervise elever i 1.-6. klasse.

4 moduler med hvert sit tema

Undervisningsfaget dansk (1.-6. klasse) er opdelt i 4 moduler med hvert deres tema:

  • Mundtlighed
  • Sprog og genrer
  • Skriftsprogstilegnelse
  • Multimodale tekster

Hvorfor læse dansk på læreruddannelsen?

Danskfaget er vigtigt for at udvikle fundamentale færdigheder

Dansk spiller en central rolle i skolen i forhold til at udvikle fundamentale færdigheder hos eleverne.

Du bliver klædt på til at kunne udvikle elevernes evner til at tale, lytte, skrive og læse.

Dansk er et meget bredt og alsidigt fag. Du kommer til at arbejde teoretisk-analystisk med mange forskellige genrer, medier og historiske perioder.

Du lære at udvikle læremidler

Du kommer også til at arbejde meget med din kreativitet. Bl.a. skal du løbende udvikle og eksperimentere med læremidler, der kan bruges i danskundervisningen i 1.-6. klasse.

Indhold i faget dansk

Modul 1: Mundtlighed

På modul 1 arbejder du også med udviklingen af det mundtlige sprog.

Du udvikler og eksperimenterer med, hvordan du bruger talesproget i undervisningen.

Du lærer også at vejlede dine elever i, hvordan de bliver bedre til at kommunikere mundtligt.

Modul 2: Sprog og genrer

På modul 2 får du indsigt i, hvordan forskelige genrer inden for litteraturen kan styrke børns evne til at lære at læse og skrive.

I den forbindelse kommer du både til at arbejde med fiktive og faktive genrer samt med ældre og nyere litteratur for børn.

Modul 3: Skriftsprogstilegnelse

På modul 3 lærer du at analysere og vurdere elevers læseforudsætninger.

Du arbejder også med, hvilke strategier du kan bruge til at hjælpe eleverne med at blive bedre til at læse og skrive.

Modul 4: Multimodale tekster

På modul 4 bliver du klædt på til at arbejde med en medieverden, hvor der bliver kommunikeret via flere medier på en gang – fx i tale, skrift, lyd samt billeder i analog og digital form.

Du lærer at inddrage multimodale tekster i undervisningen, og du får indsigt i, hvordan brugen af dem kan styrke elevernes evner til at kommunikere.