Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Geografi

Geografifaget undervises der i fra 7.-9. klasse.

3 moduler med hvert sit tema

Undervisningsfaget geografi er opdelt i 3 moduler med hvert deres tema:

  • Den nære verden.
  • En verden i forandring.
  • En truet verden – konsekvenser og handlemuligheder.

Hvorfor læse geografi på læreruddannelsen?

Fra livets opståen til naturkatastrofer

Naturkatastrofer, klimaforandringer, fattigdomsproblemer og livets opståen.

Det er bare nogle af de ting, du arbejder med i geografifaget.

Fokus på de mest aktuelle problemstillinger i verden

Geografi er et fag, der både sætter fokus på nogle af de mest aktuelle problemstillinger i vores verden og er med til at forklare verden og menneskets udvikling.

Det er også et fag, der har fokus på, hvordan du er med til at klæde dine kommende elever på til at forstå og handle i forhold til den udvikling.

Indhold i faget geografi

Modul 1: Den nære verden

På modul 1 arbejder du med levevilkår i Danmark.

Der er fokus på vejr og klima og den befolkningsmæssige udvikling i Danmark.

Du arbejder også med de danske byers udvikling og Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv.

Modul 2: En verden i forandring

På modul 2 får du indsigt i menneskets samspil med naturen. Både i et økologisk og økonomisk perspektiv.

Du arbejder bl.a. med det globale klima, forbruget af energikilder og bæredygtig udvikling.

Du arbejder også med ulighed i verden og befolkningsudvikling.

Modul 3: En truet verden – konsekvenser og handlemuligheder

På modul 3 arbejder du med globale og regionale problemstillinger, som har betydning for folks levevilkår og overlevelse.

Det drejer sig bl.a. om klimaændringer, fattigdomsproblemer, naturkatastrofer og mangel på ressourcer.