Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Historie

Historiefaget undervises der i fra 3.-10. klasse.

3 moduler med hvert sit tema

Undervisningsfaget historie er opdelt i 3 moduler med hvert deres tema:

  • Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie.
  • Historieundervisning, læring – og verdens historie.
  • Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning.

Hvorfor læse historie på læreruddannelsen?

Historiefaget handler om meget andet end faktuel viden om skelsættende begivenheder og personer.

Du lærer at forstå historiens betydning for vores verden

Faget handler også om at forstå, hvilken betydning historien har for vores liv i dag i Danmark, Europa og verden.

Historiefaget er også kendetegnet ved, at der er meget fokus på formidling og dit samspil med dine elever i historieundervisningen.

Indhold i faget historie

Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie

Modul 1 kredser om temaer fra dansk historie.

Med det afsæt lærer du, hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver.

Du får også indsigt i, hvad vi bruger historie til som samfund og individer.

Modul 2: Historieundervisning, læring – og verdens historie

Modul 2 kredser om temaer fra europæisk og verdens historie.

Med det afsæt arbejder du med, hvad eleverne skal lære i historie.

Du arbejder bl.a. med at sætte mål for din undervisning og hvilke undervisningsformer og læremidler, der er mest effektive i bestemte sammenhænge.

Modul 3: Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning

På modul 3 er der meget fokus på formidling.

Du lærer bl.a. at arbejde med kildekritik, tidslinjer, strukturering af historiefagligt indhold, it og digitale læremidler.

Målet er, at du kan tilrettelægge en undervisning, der giver dine elever overblik og forståelse af historie.