Diplomuddannelse i Ledelse

Diplomuddannelse

Bliv en stærkere leder med en diplomuddannelse i Ledelse. Med uddannelsen bliver du klædt endnu bedre på til at håndtere ledelsesmæssige opgaver og udfordringer på din arbejdsplads.

Du får både teoretisk viden om ledelse på et højt fagligt niveau samt praksisnær viden, som du kan bruge direkte i dit arbejde.

Efter endt uddannelse står du endnu stærkere som leder på din arbejdsplads.

Styrk dine kompetencer som leder

Med en diplom i Ledelse vil du blive i stand til at gå forrest og sikre, at din virksomhed har en stærk og inspirerende virksomhedskultur. Formålet med diplomuddannelsen i Ledelse er at styrke dine kompetencer i at arbejde professionelt med kommunikation, relationer, medarbejderudvikling og forandring i din organisation eller virksomhed.  

Ligeledes vil dine færdigheder øges inden for det personlige lederskab, strategi- og strukturledelse, hvad enten du er øverste leder eller har en ledelsesfunktion i forbindelse med diverse projekter i virksomheden.  

Med diplomuddannelsen vil du blive inspireret til hvordan du på nye måder kan læse dine ledelsesopgaver på, samt blive udfordret i din måde at tænke og agere i ledelse på. 

Dit udbytte af en Diplom i Ledelse

  • Solid teoretisk viden om ledelse – både selvledelse og medarbejderledelse
  • Redskaber til at analysere og håndtere de forandringer og udfordringer, du møder i en moderne organisation
  • Afklaring af din rolle som leder

Undervisning 

Undervisningen er tilrettelagt således at både undervisers og de studerendes faglighed og praksis kommer i spil. Dette sker gennem teoretiske bidrag, cases, studerendes praksisfortællinger, egne refleksioner af daglige udfordringer på baggrund af teoretiske bidrag, samt gennem samspillet med de øvrige deltagere. 

På diplomuddannelsen vil du møde erfarne undervisere, som har stor viden inden for ledelse, og som formår at bringe deres egen teoretisk og forskningsbaseret viden på banen, således at den bliver relevant for dig og din virksomhed. Derudover vil du møde andre ledere fra forskellige brancher og organisationer, som du kan udveksle erfaringer, sparre og arbejde sammen med. 

Uddannelsen giver dig ret til at avnede betegnelsen Diplom i Ledelse, og på engelsk Diploma of Leadership. 

Målgruppe

Diplomuddannelse i Ledelse er særligt målrettet til dig, der gerne vil være bedre til at omsætte teori til praksis i dit daglige virke som leder. 

Uddannelsen er både for nuværende og kommende ledere i private virksomheder eller offentlige organisationer.

Uddannelsesretninger

Du kan specialisere dig inden for uddannelsesretningen Skoleledelse via den Nationale skolelederuddannelse.

Her gennemfører du:

Forberedelse

Hvis du ikke er studievant, anbefaler vi, at du tager et tre-dages Videnskabsteori og metodekursus, så du bliver klar til din diplomuddannelse. 

Moduler og opbygning

30 ECTS Obligatoriske moduler
15 ECTS Valgfrie moduler
15 ECTS Afgangsprojekt

Diplom i Ledelse er en diplomuddannelse, som omfatter 60 ECTS. 

Den er opbygget af 3 obligatoriske moduler, valgfrie moduler samt et afgangsprojekt.

Uddannelsen kan gennemføres på deltid over maksimalt seks år og på fuldtid på et år.

Moduloversigt

Adgangskrav

For at tage et diplommodul skal du opfylde to krav.

  1. En uddannelse svarende til mindst en kort eller- mellemlang videregående uddannelse.
  2. To års relevant erhvervserfaring - efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du søge ind på baggrund af dine erfaringer.

Her skal du søge om en realkompetencevurdering, hvor du får vurderet dine reelle kompetencer i forhold til en bestemt uddannelse.

Dine reelle kompetencer består af færdigheder fra arbejdsliv, skolegang, kurser og fritidsliv.

Realkompetencevurdering

Ansøgning

Du tilmelder dig elektronisk på det enkelte modul. Husk at vedlægge dokumentation for din uddannelse og din praksiserfaring.

60.000 - 85.000 kr., afhængig af hvilke moduler du vælger.
Du betaler hvert modul for sig.

Der er gode muligheder for at få hele eller dele af en efteruddannelse betalt.

Tilskud til efteruddannelse

Hvad koster en diplom i ledelse?
Prisen for en fuld diplomuddannelse ligger mellem 60.000 og 85.000 kr. Du betaler hvert modul for sig, og den samlede pris afhænger af de moduler, du vælger.

Hvilken uddannelse kan jeg vælge efter diplom i ledelse?
Med en uddannelse i diplom i ledelse har du mulighed for at videreuddanne dig på deltid med relevante masteruddannelser. For eksempel kan du læse en master i offentlig ledelse.

Book en gratis vejledningssamtale med vores vejleder